Du kan leje forsamlingshuset til private arrangementer og til møder eller arrangementer for foreninger.

Der er to sale i forsamlingshuset. En stor og en lille. Du kan leje dem hver for sig eller hele forsamlingshuset samlet.
Huset er godkendt til 150 personer. Der er udstyr så der kan dækkes op til 90 personer.

Leje af huset gælder for en hel dag. Du kan dog leje huset til reduceret pris, hvis du kun skal bruge det til et møde.

Har du behov for at leje huset til faste arrangementer, så kan vi aftale en særlig pris.

Ring til os på tlf: 22 22 69 02 for at leje forsamlingshuset.



Er der ledigt?

Kontakt forsamlingshuset og spørg om huset er ledigt.


Hvad koster det?

Medlemmer af andelsselskabet Foldby Forsamlingshus kan leje lokalerne med rabat. Læs, hvordan du bliver medlem af andelsselskabet.

For ikke-medlemmer

Hele Huset: 2.500,00 kr. 
Store sal: 1.800,00 kr. 
Lille sal: 1200,00 kr.

Borddækning dagen før fra kl 12.00: 800,00 kr.

For medlemmer

Hele huset: 2100,00 kr.
Store sal: 1.600,00 kr.
Lille sal: 1000,00 kr.

Oprydning dagen efter til kl 17.00: 800,00 kr.

Møder u. madlavning

Hele huset: 1700,00 kr.
Store sal: 1000,00 kr.
Lille sal: 800,00 kr.

 

Ved faste arrangementer kan aftales en særlig pris. Kontakt forsamlingshuset og få et tilbud.

Leje er inkl. el, varme og rengøring. Ekstra rengøring 150,00 kr. i timen.


De mest almindelige spørgsmål om udlejning

Hvornår råder jeg over huset?

Du har huset til rådighed fra kl. 9 på udlejningsdagen til kl. 7 dagen efter.

Hvornår slutter festen?

Musik skal slutte senest 01:30 og huset forlades senest kl. 03:00. Der må ikke overnattes i huset.

Hvordan skal huset afleveres?

Huset skal afleveres i samme fysiske stand, som ved modtagelse. Borde og stole skal stilles på plads og gulvet skal fejes. Køkkenet skal være ryddet og porcelæn stillet på plads. Rengøring er med i prisen, men afleveres huset, så der er behov for ekstra rengøring, opkræves lejer for dette.

Skal jeg selv have noget med?

Lejer skal selv medbringe karklude, køkkenruller, sække til affald og håndklæder. Der findes håndtørrer på toilettet.

Er huset handicapvenligt?

Huset har rampe ved indgangsdøren, handicaptoilet og brede døre til den store sal og mellem de to sale

Er der AV-udstyr?

Nej

Er der flag?

Der er to flag, der kan sættes op på hver sin side indgangsdøren.

Kan der være to arrangementer på en gang?

Normalt udlejer vi kun forsamlingshuset til et arrangement ad gangen. I særlige tilfælde kan det være muligt at bruge den anden sal, mens den ene er udlejet. Ring til os og hør om mulighederne.

Er der udendørsarealer?

Der hører ikke udendørsarealer direkte til forsamlingshuset og af hensyn til naboerne opfordrer vi til at undgå støj udenfor.

Hvordan er parkeringsmulighederne?

Man kan parkere på Kirkevej og kirkens parkeringsplads lige ved forsamlingshuset samt på sidevejene til Postvej i nærheden. På Postvej er parkering ikke tillladt udenfor markerede pladser.

Kan huset bruges til ungdomsfester?

Nej, forsamlingshuset lejes ikke ud til ungdomsfester